A: Mine overvejelser inden afrejsen


Jeg vil i løbet af min praktik gerne opnå en forståelse af den Filippinske kultur, en forståelse af, hvordan man som et fattigt gadebarn kan overleve uden penge, mad og vand. Jeg har en forestilling om, at de er mere fattige og har meget mere brug for min (og andres) hjælp, end jeg umiddelbart lige går og tror.
Jeg håber, at jeg ved praktikkens slutning, kan åbne min bagage og se hvor meget jeg fagligt og personligt, har udviklet mig fra da jeg påbegyndte rejsen. Jeg tænker, at det bliver en faglig, men bestemt også en personlig stor udfordring, at skulle skabe professionelle relationer til disse gadebørn, således at mit arbejde kan udføres bedst muligt. Mit personlige engagement er altid at skabe trygge relationer, før jeg kan se muligheder for at komme videre. Jeg tænker at det bliver en særlig stor udfordring i sig selv, når jeg får skabt trygge relationer til børnene, at jeg om et halvt år så skal forlade dem, hvilket jeg næsten ikke er i tvivl om, bliver meget hårdt.
Jeg har en idé om, at det er nogle rigtig skønne børn, som bliver enormt taknemmelige, ved det jeg kan være med til at give dem. Jeg tænker, at jeg vil komme til at møde børn (og voksne), som er meget ramt af fattigdom og derfor nok bor på gaden, og at det muligvis er værre end jeg umiddelbart går og tror. Derudover tænker jeg, at det ikke at kunne kommunikere med børnene, bliver en ret så stor faglig udfordring, da jeg formoder at de ikke kan tale engelsk og ikke har gået i skole før og også fordi, at jeg ikke taler filippinsk.

Jeg tror også at det bliver en personlig udfordring for mig, at jeg ikke kan hjælpe og redde alle børnene, hvorend jeg gerne ville, hvilket jeg næsten er sikker på vil bekymre og irritere mig.
En af mine personlige udfordringer er også, at jeg ikke ved hvordan jeg vil reagere på det, som jeg kommer til at møde både i min fritid, men også i praksis.

Jeg kommer mest af alt til at savne min familie (min mor, far og storebror) og min gamle og helt vidunderlige kat. Jeg håber at den stadig lever når jeg kommer hjem!!

Når jeg kommer tilbage til Danmark, så håber jeg at jeg har udviklet mig personligt og fagligt og ikke mindst fået styrket min selvtillid. Ligeledes håber jeg, at jeg har fået styrket mine interkulturelle kompetencer, forstået på den måde, at jeg i fremtiden kan agere og handle i en interkulturel sammenhæng, med mennesker, som har forskellige kulturelle baggrunde, samt at jeg har fået en dybere og mere positiv forståelse af den Filippinske kultur, og min egen kultur i forhold til at være taknemmelig for det, som jeg har og ikke tage ting eller personer forgivet.

Mine mål for opholdet er, at være fleksibel, opsøgende, nysgerrig og åben. Ligeledes er det et mål for mig, at jeg kan lære af mine rejsekammerater og af organisationens medarbejdere, og at jeg kan bidrage med noget til dem. Generelt set så håber jeg, at jeg kan være med til at gøre en forskel for børnene og være med til at starte en effektiv organisation op. 
Jeg forventer derfor, at mine kommende kollegaer og mine rejsekammerater vil gøre deres for at hjælpe mig på vej, ligesom jeg selv vil gøre mit for, at jeg opnår mine mål og at de opnår deres.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar