D: Institutionens pædagogik

Vi har valgt at tage udgangspunkt i Community Scout Youth And Guidance Center. Lederen af centret er højt uddannet inden for IT branchen, men har ikke nogen uddannelse inden for det humanistiske område. Tidligere har han haft et arbejde inden for sit eget felt, hvor han var højt oppe i hierarkiet, men grundet han gjorde noget han ikke skulle, blev han af regeringen placeret på Community Scout Center, som en straf. Dette kan der sættes store spørgsmålstegn ved om det er det bedste og rigtige for centret og børnene. Derudover er der en social worker på centret, som er den uddannelse, der lægger sig tættest op af den danske pædagog uddannelse. 

Uddannelsen som social worker, er som vidt vi ved, den eneste uddannelse inden for pædagog faget. EN uddannelse som social worker tager 3-4 år, og er delt op i semestre, som vi kender det hjemme fra Danmark. De studerende skal betale for deres uddannelse, og betaler for hvert semester. Disse studerende har 2 praktikker igennem deres uddannelse, og resten af uddannelsen er skole + eksamen.  Social workeren er hende der har den daglige kontakt med børnene, og vores kontaktperson. Det er hende som står for de forskellige aktiviteter og ture, der bliver lavet på centret.  

På centret er der også 6 ”housemoms og housedads” tilknyttet som er med til at lave de daglige pligter. Deres job er også at være med til at passe på børnene og lave aktiviteter med børnene, og fungere som ekstra pædagoger. Disse personer har ikke nogen form for pædagogisk uddannelse, og er blevet sat på centret af regeringen. For det meste sover disse personer når de er på arbejde, og deltager ikke aktivt og interagerer med børnene, Det sker dog en gang imellem men meget sjældent. 1 af disse housedads sover på centret, så der er min. 1 voksen hos børnene hele tiden. Derudover er der vagter 24 timer i døgnet til, at passe på centret og holde styr på når børnene går ud og ind af centret. Til sidst er der en sekretær, som holder styr på alt det administrative, og hvis der er ting vi skal låne, er det hende vi kan gå til. 

Centeret fungerer sådan, at det er de ældre drenge der styre ’’slagets gang’’. De er vant til at det er dem der tager sig af de yngre børn, og dermed får de også automatik en leder rolle. Hvis de yngre drenge har problemer kommer de til de ældre, og er der problemer imellem nogle af drengene løses det også af de ældre. Det er sådan det fungere, og det fungere for dem – De ældre er dem de ser op til, det er dem der bestemmer, det er dem der hjælper og det er dem der sørger for at tingene på centeret fungerer for alle.

Når lederen engang imellem forsøger at tage magten ser vi, ud fra en pædagogisk synsvinkel, at der bliver handlet ud fra straf og belønnings systemet. Hvert år bliver der f.eks. holdt summercamp i Badian, for flere 1000 børn fra forskellige børnehjem rundt om i Cebu – Hvert år beslutter lederen, ud fra hvem der har passet sin skole og sine daglige pligter på centeret, hvem af børnene fra Community Scout der får lov til at komme med. 

På centeret er der af lederen og personalet ikke udarbejdet nogen didaktiske overvejelser om, hvordan tingene skal foregå, hvilket også betyder at der ikke er én bestemt måde at arbejde på. Alle arbejder forskelligt, og gør hvad de synes er rigtigt. Dette kan resultere i mange uenigheder i blandt personalet, og da dette var noget vi hurtigt bemærkede og bemærkede at det til tider påvirkede nogle af børnene, besluttede vi os for at prøve at samle dem til et personalemøde. Vi ville introducere dem for SMTTE-modellen, og foreslå dem at bruge denne som redskab til at få struktur i tingene og hverdagen, og vi ville foreslå dem at holde denne slags møde en gang om ugen. Flere af dem kom for sent, og i stedet for at snakke om tingene og lytte på os, begyndte de på filippinsk at diskutere og fare i hovederne på hinanden, om alle de ting de hver især er utilfredse med hos hinanden. Da mødet var slut sad vi tilbage med en følelse af, at vi havde skabt mere skade end vi havde gjort gavn, og at en gang om ugen nok var et umuligt krav at stille. 

Børnene står op kl. 5 om morgenen, og starter dagen med at gøre nogle af de pligter de har på centret. Omkring kl. 6.30-7.00 spiser de morgenmad, som typisk består af ris og tørfisk, og efter endt med morgenmad tager børnene i skole. Når børnene har fri fra skole, har de deres frirum, hvor de har mulighed for at lege, lave nogle forskellige aktiviteter, lave deres lektier, vaske deres tøj, og lave de pligter de nu en gang har på centret. Inden de skal spise aftensmad, bliver alle børnene samlet, hvor der bliver bedt en bøn inden de spiser. Efter endt aftensmad bliver de sidste lektier lavet, og sidste lege leget inden det er sengetid omkring kl. 21. I weekenden ser drengenes dag lidt anderledes ud, da de ikke er i skole, her får de bl.a. lov til at se fjernsyn og film, og aktiviteter ud af centret er typisk i weekenden. 

Mange af børnene på centret har en svær og hård skolegang, da de er typisk er meget bagud i skolen, i forhold til de andre elever. Børnene kæmper en hård kamp for at følge med i skolen, men når de har lektier for, er der ikke meget hjælp, at hente på selve centret. Dette kan medføre at de giver op, når de ikke får den rette hjælp, og bliver støttet i deres skolegang. På selve centret er mulighederne for udfoldelse både fysisk og psykisk meget begrænset. Det er typisk når det er de studerende der sætter nogle ting i gang, at de bliver stimuleret. Dog har nogle af børnene opfundet nogle af deres egne lege, og lavet deres egne spil ud fra de materialer der er på centret, men det er dog meget begrænset.

Fra institutionens side tænker man mere på sikkerheden på centret, og de fokuserer mere på de fysiske behov end de psykiske behov, og børnenes udvikling.