F: Om kulturen

Vi tager udgangspunkt i Community Scout Youth And Guidance Center. Centret er under kommunalt eje, og det er regeringen som bestemmer om centret får lov til at blive eller om det skal lukkes. Centret er en del politisk styret. Lederen som har været på CSYGC, er højt uddannet inden for IT branchen, og er blevet ansat på centret af regeringen, som en straf, da han har lavet noget ulovligt. Han har ikke nogen form for pædagogisk uddannelse, og har dermed ikke nogen erfaring inden for dette område. Mange af de ansatte på CSYGC er også blevet ansat på centret af regeringen, for at de kan have et arbejde, men det virker til at de ikke brænder for, at arbejde med børn. 

Der er også en del religiøse træk ude på centret. Børnene beder 2-3 gange om dagen, de går i kirke om søndagen, og en gang imellem kommer der en præst ude på centret og holder en form for en gudstjeneste. Børnene har givet udtryk for, at deres liv er styret meget af guds vilje. Hvilket påvirker deres dagligdag meget, da det er den måde de lever efter.

Alle børnene på centeret er katolikker, og der er derfor, som tingene ser ud lige nu, ingen forskellige kulturer som institutionen skal tage hensyn, eller forholde sig til. 

Som i Danmark holder de jul den 24 december, men i modsætning til vores flæskesteg, spiser de hernede hamburgerryg og ost. De danser ikke om juletræet, og pakkerne afleverer de bare til hinanden, i stedet for at ligge dem under træet. 

Den 25 december er de også, som i Danmark, sammen med familien, hvor de holder ”1 juledag”, men med fyrværkeri om aftenen. 

Den 31 januar holder de selvfølgelig nytårsaften. Her ses deres tradition tydeligt. Festen holdes som deres traditionen siger med familien - nogle er dog sammen med vennerne i stedet - og de skal alle sammen bærer noget tøj med rundt mønster, som symboliserer penge (held med penge), og til middagen spiser de 12 retter, som symboliserer hver måned i det nye år. Der er ingen nytårstale fra præsidenten eller andet, men når klokken slår 00.00 hopper nogle, som os, ind i det nye år - dog er champagnen erstattet med cola, og kransekagen med frugtkage. Som i Danmark bliver der også givet den gas med fyrværkeriet, og nogle fester som i Danmark, hele natten. 

I april måned fejre de påske, hvor de 40 dage op til, faster, og derefter, i stedet for kun én dag, har de her en hel uge der kaldes ”Holy week”. Deri er der ”Ash Wednesday”, hvor de får lavet et kors i panden af aske, ”Holy Thursday”, hvor der er rolle-spil i kirken, ”Good Friday”, hvor de ikke spiser kød hele dagen, ”Black Saturday” hvor der i kirken, igen er rolle-spil, som viser Jesus’ død. 

I januar måned har de hernede en festival/karneval, Sinulog, som er en slags hyldest til baby Jesus. De klæder sig ud i forskellige kostumer, maler sig i ansigtet, og fester hele dagen. Der er igennem hele festivalen forskellige parader hvor folk danser, b.la. street dansere, og synger, og endda også Sinulog’s egen sang. Sinulog har været en tradition i mange 100 år, fejres kun på Cebu, men er den største festival i Filippinerne, hvor folk fra hele landet kommer – Befolkningen på Cebu bliver altså til denne festival 3 doblet.

Når man har fødselsdag i Filippinerne, uanset om man er barn eller voksen, har de en tradition der hedder ”Egglog” – Venner eller familie har lov til at tage et æg, og klaske det i hovedet på fødselaren.

Selvom vi i Filipino Street Kids valgte at fejre halloween med børnene ude på centeret, er det faktisk ikke en højtid de fejre. Det er ligesom i Danmark blevet hentet fra den Amerikanske kultur, og det ses mere og mere hernede, at folk begynder at tage det til sig, og fejre det.

Udover de højtider vi i Danmark kender, så er der hernede en million andre højtider/traditioner som de fejre. Vi oplever tit, at folk fortæller os at det er helligdag hernede – Uden vi ved hvorfor.

På centeret er der mange børn der enten ikke har forældre, eller som er blevet forladt – Men der er også børn der har forældre, og stadig er i kontakt med dem. Centeret gør som sådan ikke noget ud af at holde arrangementer hvor de invitere forældrene, men de har til hver en tid ret til at komme og besøge deres børn – Ligesom nogle af børnene kan tage hjem til deres forældre, HVIS de altså har fået tilladelse af lederen eller sagsbehandleren på centeret. Nogle af børnene tager f.eks. hjem til jul, men nytårsaften og til deres fødselsdag skal de være på centeret, medmindre der er særlige tilfælde. Forældrene bliver som sådan ikke underrettet om noget medmindre de selv spørger - De har ikke krav på at blive informeret om noget, og dette kan tydeligt ses på børnene når vi overværer et samvær – Mange af børnene har ikke en tæt relation til deres forældre eller deres familie.   

Som tidligere har beskrevet har vi forsøgt at sætte nogle møder op for personalet, så vi kunne diskutere og reflektere hvordan det går på centret. Dette er dog ikke lykkedes, og der er ikke nogen form for møder for personalet, og det er den øverste ledelse, som suverænt bestemmer det hele.  Lederen vil gerne have at alt går igennem ham, og det er ham der skal bestemme det hele, og vurdere om de forskellige tiltag skal accepteres eller ej.

Den Rotary Club som sponsorerer centret, har en indflydelse på nogle af de retningslinjer der er på centret. Hvis der skal laves nogle tiltag eller arrangementer, har de mulighed for at gå ind og lave det.